Seneste nyt - August 2019

Siden sidst har Niqa skænket os et stort flot kuld hvalpe: 4 hanner og 4 tæver ! De er alle meget flot farvet og der har været stor efterspørgsel på dem, så de er for længst reserverede til nye familier. De er nu 6 uger og meget, meget livlige 🙂 Aktuelt har vi fået en smuk og meget kærlig unghan hjem igen – der opstod nogle uventede ting hos familien, som havde ham, så derfor kom han her hjem til os. Han er klar til at flytte igen, når vi finder den rigtige familie til ham. Vi glæder os til sidst på måneden, hvor årets store begivenhed Cavalierfestival finder sted. Derefter er der kun 14 dage til efterårets hvalpetræf, som vi igen holder hos June og Niels på Kennel Cavahome. Vi er meget spændte på, om vi slår forårets rekordstore fremmøde med 32 hvalpe – foreløbig er der 10 tilmeldt.


Email