Previous Next

Seneste nyt - September 2021

Der er sket mange ting siden sidst. Vi har ikke være ret meget på udstilling - dels har coronaen længe bremset vores udfoldelser - dels har vi haft gang i mange tidskrævende projekter. Trods de få udstillinger lykkedes det Mette og Jens med - Cava-Care Kloge Krudtugle - at opnå titlen som Dansk Champion - kæmpestort tillykke - især skulderklap til Mette, som har ringtrænet ihærdigt med Buster.

I foråret havde vi den fantastiske oplevelse at få hvalpe på vores Welsh Corgi Cardigan - hele 8 stk fik hun. Det var rigtig spændende - det er en helt anden race og hvalpene er meget forskellige fra cavaliererne i sind og adfærd. En af hvalpene - Cava-Care Aurora the Northern Light - blev hos os, så mor Mirinda har selskab.

Det har længe været en drøm at udvide vores flok med "helfarvede" cavalierer. Det førte til, at vi i marts købte ruby-pigen Gasekær´s Til Minde om Casey´s Nippy Nathaly. I juni solgte vi Cava-Care Zephyr op til Norge og fik i stedet black&tan pigen Cavalierjint`ns Ronja Røverdatter. I juli gik turen til Tyskland efter black&tan pigen Pepita Spark of Hope. I august fløj jeg til Krakow i Polen efter ruby drengen La Isla Bonita Noe Bonita Lab og hans søster Ina, som Karina købte. Vi er meget taknemmelige for den tillid opdrætterne af vores nye hvalpe dermed har vist os - på trods af både sprogbarrierer og landegrænser. Efterfølgende har vi også sendt lille Cava-Care Born to be Alive til Minnesota i USA, så dette år har været meget internationalt ! Resten af året bliver mere roligt - Beauty har lige nu sit sidste kuld hvalpe - hun har været en fantastisk avlstæve og skal derefter nyde sit otium hos to søde mennesker i Ribe, som glæder sig meget til at hun kommer.

Vi har fået sat et vinduesparti i vores store port i gården og glæder os til at tage det store dejlige rum i brug til mange hyggelige formål - skulle der blive øsende regnvejr, kan vi træne derinde - det kan også bruges, når vi i det tidlige forår holder hvalpetræf, som vi glæder os rigtig meget til. I mellemtiden ønsker vi alle en god vinter og en glædelig jul.


Email